|
Hyppigt stillede spørgsmål
Hvilke forudsætninger er der for, at jeg kan komme i hypnose?
- Forudsætningerne for, at du kan komme i hypnose, er, at du føler dig parat til at arbejde med dig selv og har lyst til forandring. Du skal have tillid til terapeuten og ville samarbejde. Derefter skal du bare sætte dig til rette, slappe helt af og ikke gøre mere.
Mister jeg kontrollen i hypnose?
- Nej. Det ubevidste sind vil altid passe på dig og ikke tillade forandringer, hvis du ikke kan stå inde for dem og acceptere dem.
Kan alle mennesker komme i hypnose?
- Stort set alle mennesker kan komme i hypnose, hvis de tillader det. Du er hver dag i en hypnotisk tilstand på et eller andet tidspunkt. F.eks. når du dagdrømmer eller "falder i staver".
Kan jeg blive hypnotiseret mod min vilje?
- Nej. Det er ikke muligt at hypnotisere dig, hvis du ikke vil det. Det er et samarbejde mellem dig og terapeuten, og begge parter skal ville det, før det kan lade sig gøre.
Virker hypnose, selvom jeg ikke tror på det?
- Ja! Hvis du tillader hypnose, vil det have en virkning, selvom du ikke tror på det. Det vigtige er samarbejdet mellem dig og terapeuten. Leger du med, virker det.
Kan jeg huske noget efter, jeg har været i hypnose?
- Ja. Du sover ikke i hypnose, men er i en meget afslappet tilstand, hvor kroppen slapper af og hvor sanserne er skærpet. Du hører alt og husker alt. Du er fuldt bevidst om, hvad der sker.
Hvad hvis jeg ikke kan komme ud af hypnosen?
- Du kan ikke blive i hypnosen i længere tid, med mindre terapeuten bliver ved med at hjælpe dig til at blive i hypnosen. Du kan rejse dig midt i behandlingen og gå, hvis du ikke vil mere, og du vil være ude af hypnosen.
Du har selv ansvaret for dit liv.
  
|